Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Familieplejekonsulent søges i Lyngby-Taarbæk Kommune start 01.05.18

Annonceringsdato: 02/02/2018 - Set 32 gange

Søger du en arbejdsplads med høj social kapital og rigtig gode kollegaer, så læs videre…

Vi søger en medarbejder på 37 timer til vores familieplejeteam, der består af 3 medarbejdere. Du bliver en del af Familiecentret for børn, unge og familier. Centret varetager opgaver indenfor arbejdet med sårbare børn, unge og familier efter visitation fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vi kan tilbyde et dynamisk miljø med drive, energi og fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, stor selvstændighed i opgaveløsningen og planlægning af arbejdstid. Du skal påregne at være fleksibel udover almindelig arbejdstid.

Vi er en flok på 25 glade og støjende (på den gode måde) medarbejdere, som i fællesskab, har fokus på at støtte op om den gode faglige arbejdsplads.

Familieplejekonsulentopgaver:

Du skal sammen med dine to kollegaer være med til at ansætte nye plejefamilier og være i stand til at matche det enkelte barn med den enkelte plejefamilie. Du skal give supervision til plejefamilierne – ligesom du skal kunne yde råd og vejledning ift. de enkelte problematikker i plejefamilierne omkring barnet/den unge.

Du skal være i besiddelse af egen bil.

Vi lægger særlig vægt på følgende kvalifikationer:

  • Selvstændig, ansvarsfuld og kan arbejde målrettet.
  • God vilje til at samarbejde - også tværfagligt, såvel internt i huset som eksternt.
  • Gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt samt erfaring med at udarbejde rapporter.
  • Udviklingsorienteret og initiativrig.
  • Du er loyal og stabil.
  • Du har en positiv tilgang til hverdagen, er en god kollega og kan lide en arbejdsplads, hvor humor giver hverdagen et løft.

  Uddannelse:

  • Du er uddannet socialrådgiver, pædagog eller lignende.
  • Er fagligt velfunderet indenfor anbringelsesområdet.
  • Supervisionsuddannelse eller lignende er en fordel.

Ansættelse: Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn. Ansættelsen sker pr. d. 1.5.2018

Ansøgningsfrist: D.26.2.2018 kl. 10.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 8.3.2018

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Familieplejekoordinator Camilla Selander telefon 2382 5420 og leder Tina Persson telefon 5148 9011.

For yderligere information se også www.Familiecentret.ltk.dk

Ansøgningsfrist
2018-02-26

Kontaktperson
Tina Persson
45 28 42 44
tip@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune
Sorgenfrivej 11-13
Kgs. Lyngby Kongens Lyngby



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App