Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Juridisk konsulent til Personaleafdelingen i Køge Kommune

Annonceringsdato: 14/02/2018 - Set 11 gange

image

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med fokus på gode relationer, høj faglighed og udvikling?

Så er du måske vores nye konsulent inden for det personalejuridiske felt/HR-området  

I Køge Kommunes Personaleafdeling søger vi en konsulent, som på baggrund af et solidt fagligt fundament kan sparre med og rådgive kommunens ledere og være med til at sikre høj faglighed, god trivsel og arbejdspladser i udvikling.

Som konsulent indgår du i afdelingens konsulentteam, hvor du skal være med til at sætte retning, bygge bro og sørge for at tingene hænger sammen på tværs af organisationen.

Din hverdag vil være afvekslende og fuld af mange forskellige opgaver. Du skal fx

  • rådgive om juridiske regler og gode processer

  • tage hånd om vanskelige personalesager

  • forhandle og indgå aftaler med faglige organisationer

  • skabe fundament for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med høj faglighed

  • udvikle nye tiltag på HR-området

  • undervise ledere på personaleområdet

     

Du får mulighed for at specialisere dig og bringe din faglighed og erfaring i spil, når sager skal løses og nye tiltag udvikles. Det kan fx være inden for kompetenceudvikling, digitalisering eller rekruttering, onboarding og fastholdelse, som er afdelingens fokusområder.

Vi tilbyder

  • Erfarne og dedikerede kolleger, som har ambitioner om at være fagligt fremme i skoene

  • En fleksibel hverdag, hvor du selv kan planlægge dit arbejde og din arbejdsdag

  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone - vi har det sjovt, når vi er på arbejde

  • Et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om dig

  • Du er cand.jur., cand.merc.jur. eller har en anden relevant uddannelse

  • Du har interesse for og erfaring med det offentlige ansættelsesområde

  • Du er åben, tillidsvækkende og har let ved at indgå i relationer og skabe netværk

  • Du har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation og er god til at samarbejde på alle niveauer

  • Du har erfaring med ledelsessparring og forhandling

  • Du er nysgerrig og god til at lære nyt og søge viden

Om os

Personaleafdelingen er en del af Kultur- og Økonomiforvaltningen i Køge Kommune. Hos os får du 22 dygtige kolleger og et afvekslende job med god faglig sparring. Vi har ansvar for personaleadministration, HR-opgaver og personalejura, og vi udvikler os hele tiden - både fagligt og personligt - så vi er på forkant med fremtiden.

Mere information

Stillingen er på fuld tid efter AC-overenskomsten. Dine løn- og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Vi forventer, du kan starte 1. maj 2018.

Ring gerne til personalechef Mette Falther på mobil 2134 8263 eller souschef Mette Borella Jensen på mobil 2812 2857, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg stillingen hurtigst muligt og senest onsdag den 7. marts 2018 kl. 10.00.

Vi holder samtaler torsdag den 22. marts 2018 eller fredag den 23. marts 2018 og evt. 2. samtalerunde mandag den 26. marts 2018.

Køge Kommune

Køge Kommune er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi udvikler os og sammen styrker vores faglighed. Vores MED-aftale, ledelsesgrundlag og personalepolitiske grundlag sætter retning for samarbejde, trivsel og det daglige arbejde. Vi ser medarbejderne som den vigtigste ressource, og vi vægter åbenhed, ordentlighed og faglighed meget højt. Du kan læse mere om Køge Kommune og de personalepolitiske dokumenter her.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Ansøgningsfrist
2018-03-07

Kontaktperson
[Skjult]
[Skjult]
[Skjult]

Køge Kommune
Torvet 1
Køge Køge



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App