Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Projektleder til komfortventilation hos Technor - Sjælland

Annonceringsdato: 08/02/2018 - Set 27 gange

Technor ApS i Sorø søger en selvstændig og dygtig projektleder, der kan håndtere opgaver for virksomhedens kunder på Sjælland inden for komfortventilation. 

Der søges en medarbejder, som har en solid teknisk viden inden for ventilation, og som kan varetage tilbuds- og projektstyringen af ventilationsløsninger.

Jobbet

Du bliver del af en velfungerende projektgruppe i en mindre afdeling, hvor du selvstændigt får ansvaret for egne projekter fra projektering og tilbud til aflevering. Dine opgaver vil være projektering og tilbudsgivning af indkomne forespørgsler samt efterfølgende planlægning og styring af ordrede projekter, herunder indkøb, levering og montering i tæt dialog med kunder, underleverandører og montører. I processen sikrer du at alle aftaler overholdes, så der holdes en høj kvalitetstandard.

Kunderne er typisk hovedentreprenører samt erhvervs- og produktionsvirksomheder på Sjælland. 

Arbejdsopgaver:

  • Projektering og tilbudsgivning af indkomne forespørgsler
  • Lede og administrere projekter fra tilbud til aflevering hos kunden
  • Ansvarlig for økonomien på projekter, budgetopfølgning og fakturagrundlag
  • Indkøb til projekter
  • Planlægning af montage
  • Udarbejdelse af anlægsdata og dokumentation
  • Kommunikation med kunder, leverandører og montører
  • Rapportering af projekter til leder og kunder

Din baggrund

Du har flere års erfaring med ventilation og en stor viden inden for området. Du forstår at styre egne projekter med kunderne i fokus og har arbejdet enten som projektleder, sælger, tekniker eller lignende i en del år. Du kan også komme fra en beslægtet branche, hvor du har tilegnet dig en viden om ventilation og gerne vil specialisere dig på området. Vigtigst er, at du har lysten og evnerne til at arbejde professionelt med ventilation. 

Personprofil

Du arbejder selvstændigt, er vant til at styre din arbejdsdag og sætter pris på handlefriheden. Du kan se dig selv i en mindre virksomhed, hvor samarbejde, ordholdenhed og ansvarlighed er nøgleord i målsætningen om at give kunderne den bedst mulige løsning. Desuden kan du nikke genkendende til flg.:

  • Struktureret, serviceminded og har et godt overblik
  • Du har en teknisk baggrund som f.eks. ingeniør, maskinmester, VVS tekniker eller en praktisk baggrund inden for ventilationsbranchen
  • God teknisk indsigt i ventilation eller beslægtet branche
  • Du er selvstændig, kan træffe beslutninger og få et projekt til at være en god proces for kunden
  • Fortrolig med IT på brugerniveau - der anvendes C5 og AutoCAD

Du tilbydes

Ansættelse i en mindre virksomhed i vækst, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde. Et stærkt og anderkendt produktprogram, som efterspørges i markedet. En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, mulighed for stor medindflydelse og et frit job, hvor du selv planlægger din dag. 

Vi afholder løbende samtaler, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Møller på 30 21 45 15. Opstart er efter aftale.

-------------------------------------

image

Technor ApS har eksisteret siden 1998 og har kontor og værksted i Hobro samt en afdeling i Sorø på Sjælland. Virksomheden leverer og monterer komfortventilation, procesventilation, støvsugningsanlæg, svejserøgsudsugning, filteranlæg, og service til træ-, metal-, plast- og fødevareindustrien, og er med deres viden og mange år i markedet, blandt de førende i branchen. 

Læs mere på www.technor.dk

Ansøgningsfrist
2018-03-10

Kontaktperson
Niels Møller
70 70 23 33
nim@matchmind.dk

MatchMind A/S
Sorø NULL




Dansk Teknik & Værktøj ApS beskæftiger sig med salg af værktøj, højtryksanslæg, hydraulikdele og gas. Virksomheden startede i 2006 og er ejet af Hans Jørgensen og Asger Brorsen. Virksomheden har adresse på Kærvangen 7 i Hadsund.
Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App