Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Skelgårdsskolen søger udskolingslærer i matematik og naturfaglige fag

Annonceringsdato: 21/03/2018 - Set 127 gange

Har du lyst til at være en del af en skole, der er godt på vej i realiseringen af folkeskolereformen, som fokuserer på skolens kerneopgave - elevernes læring og trivsel - og løser opgaven i samarbejde med elever og forældre i et anerkendende miljø, og hvor vi lægger vægt på, at vi løser opgaven sammen i vores professionelle samarbejde? Vi har engagerede medarbejdere, et godt arbejdsmiljø og gode fysiske rammer tæt på Fælleden.

Vi søger en lærer til udskolingen med udgangspunkt i matematik, geografi og fysik/kemi eller andre naturfaglige fag.

 

Vi søger først og fremmest en lærer med tydelighed og hjertelighed. En underviser, der med klangbund i skolens værdier kan være kulturbærer og skabe levende og faglig kompetent undervisning samt positive relationer både med elever, kolleger og forældre. Vi tilbyder nyansatte en rolig og god opstart, med brug af skolens kulturbærere og vejledere, som vil give dig stor pædagogisk, didaktisk og psykologisk viden og indsigt og ikke mindst gedigen erfaring ... på vejen til din nye arbejdsplads.

Du brænder for matematik og naturfag – måske er du endda er en smule nørdet.

 

Vi forventer, at du:

 

  • Er topmotiveret for at rykke børn personligt, socialt og fagligt.
  • Er uddannet lærer i matematik, geografi og fysik/kemi eller andre naturfaglige fag
  • Er nysgerrig på, hvad der motiverer børn til læring
  • Kan se potentialet i, at relationer og tillidsfulde voksne er en forudsætning for læring
  • Er autentisk, vedholdende, tydelig og ambitiøs i din lærerrolle
  • Har høje forventninger til ALLE børn
  • Har stærke samarbejdsevner – internt i årgangsteamet og til eksterne samarbejdspartnere
  • I undervisningen er stærk fagligt, kreativ og at du kan tænke ud af boksen
  • Er god til at samarbejde, vise ansvar og tillid og har et godt humør
  • Kan se fordelen i, og har lyst til, teamsamarbejdet.

Vi kan tilbyde dig:

  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Individualitet og faglighed
  • Et udviklingsorienteret miljø
  • Fokus på høj faglighed
  • Samarbejde med kolleger, der har deltaget i projekter under Metropol  i forhold til Fælles prøve – Naturligvis og Matematikindsats 2017 - tidlig matemaik indsats - TMTM.
  • Godt samarbejde med forældre, institutioner og andre omkring børnene.

 

Praktisk information:

Skelgårdsskolen er en stor folkeskole med ca. 880 elever og en samlet medarbejdergruppe på omkring 110 medarbejdere. Vi er faseinddelt i to faser (fra 0.-5. og 6.-9.klasse), og personalet arbejder i årgangsteam med skemalagt tid til teamsamarbejdet. Årgangsteamene er grundlæggende for samarbejdet omkring elever og undervisning, ligesom vores fagteam er basis for at skabe sammenhæng i den faglige udvikling. Vi er desuden kommet godt i gang med første trin af minuddannelse.dk som læringsplatform.

Vil du gerne vide noget mere om os? Gå ind på skolens hjemmeside http: //sg.skoleporten.dk/sp


Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.


Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse på skolens telefon 3253 4211 til skoleleder Anette Bekker Kjærgård (mobil 30760233) eller viceskoleleder Henrik A. Bunde (mobil  20413408).

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler senest  i uge 17. Ansøgninger bedes sendt hurtigst muligt, da vi forbeholder os ret til at indkalde løbende.

Ansøgning:

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist
2018-04-20

Kontaktperson
Anette Bekker Kjærgård
3282 0161
abk.sg.bk@taarnby.dk

Tårnby Kommune
Ugandavej 138
Kastrup Kastrup



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App